Boligforeninger, vandværker, virksomheder og organisationer m.fl. inviteres til inspirationsdag om biodiversitet

Hvordan kan biodiversitet arbejdes ind i driften af grønne arealer? Det vil Gribskov Kommune og konsulentvirksomheden Habitats inspirere til og komme med gode råd til. Deltagerne vil blive præsenteret for konkrete forslag til at komme i gang med at folde naturen mere ud i driften af grønne arealer. Vi kommer rundt om både biologi, økonomi, praktiske tiltag og kommunikation osv.

Inspirationsdagen er målrettet boligforeninger, vandværker, virksomheder, organisationer  m.fl. der har grønne arealer de ønsker inspiration til at ændre og tilpasse driften af, for at øge biodiversiteten.

Der bydes på en sandwich og en vand til eventet.
Foregår på Gilleleje Bibliotek, Kulturhavnen, Peter Fjelstrups Vej 12. 3250 Gilleleje