Hop til hovedindholdet

Gribskov Kommune logo

Vores Gribskov: Workshop om Turisme


Dato og tid

Mandag d. 26. oktober 2020 kl. 17:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 21. oktober 2020 kl. 23:55

Sted

Gilbjergskolen (Atriumgården), Parkvej 101, 3250 Gilleleje Gilbjergskolen (Atriumgården)
Parkvej 101
3250 Gilleleje

Vores Gribskov: Workshop om Turisme


Arrangementsbeskrivelse

Brænder du for at styrke turismen? Og vil du være med til at løfte og udvikle Gribskov?

Forum for Vækst og Udvikling og Gribskov Byråd inviterer til workshop om Turisme. 

Næret af turisme
Vi har mange kulturperler at være stolte af i Gribskov. Vi huser indgangen til Nationalparken Kongernes Nordsjælland. Vi har unikke museer, spændende lokal gastronomi og masser af oplevelser langs vores smukke kyst og i vores små byer. For mange besøgende er vi et tiltrængt åndehul.
Vi har meget at byde på og du kan være med til at sætte yderligere skub i Gribskovs turisme.  

Formål
På workshoppen om Turisme tager vi første skridt ift. at formulere og igangsætte konkrete indsatser – fyrtårne – der udfolder turismens muligheder og fremmer en positiv udvikling af Gribskov.

Med udgangspunkt i de udfordringer og potentialer vi oplever i forhold til at fremme turismen i Gribskov, skal vi udvikle gode løsninger sammen. Hvilke aktiviteter og initiativer er allerede godt i gang, men skal have mere fokus og styrke og hvilke aktiviteter og initiativer mangler for at booste events, turisme og oplevelsesøkonomien i Gribskov.

På workshoppen skal vi gå fra muligheder og gode ideer til konkrete aktiviteter og initiativer og det er derfor vigtigt, at du vil være med til at drive dem videre.

Deltagere
Workshoppen er for alle; virksomheder, organisationer, foreninger og ildsjæle, der har drømme og ideer for fremtidens turisme i Gribskov og som ønsker at være med til at udvikle og realisere dem.

Den sidste workshop i rækken
Workshoppen er den sidste i rækken af fire workshops, der skal løse udfordringer og udvikle aktiviteter og initiativer på områderne: 
Fællesskaber, Virkelyst, Natur og Turisme.
Læs mere på www.VoresGribskov.dk 

Deltagelse er gratis. Vi serverer et let måltid, vand, kaffe, the og sødt.

Workshoppen holdes mandag den 26. oktober kl. 17-21. 

Tilmelding senest den 21. oktober 2020

Forum for Vækst og Udvikling er et samarbejdsforum bestående af lokale ildsjæle, der i samarbejde med Gribskov Byråd arbejder på at styrke Gribskovs erhverv, turisme, branding og bosætning.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >