Kom på besøg på et økologisk landbrug, klap vores husdyr og find de små krible-krable-dyr i jorden og på de vilde planter.
Først ser vi på og klapper gårdens husdyr (lam og får, grise,gæs og høns) og børnene får en kort introduktion til økologisk landbrug. Derefter undersøger vi jorden og de vilde og dyrkede planter for, hvilke dyr der lever i og på jord og planter.
Fra Helsinge Station kan man tage bus 360R eller bus 361 og stå af i Valby landsby og gå 2,6 km via Løgelandsvej til Markildevej 3 og gården.
Børnehaverne kan medbringe madpakke, hvis de vil spise på gården.
OBS! Husk at tilmelde det antal børn der kommer!