GRIBSKOV – DET USETE
En analog fotokonkurrence for unge i Gribskov
Er du med på en foto-challenge?
Gribskov Kunstråd inviterer unge mellem 16 og 20 år til at deltage i en analog fotokonkurrence med engangskamera.
Tema: Det usete
Find det, vi andre overser! Fotografér steder, ting eller øjeblikke i kommunen, hvor der gemmer sig skønhed i det rå, uventede eller forladte. Det kan være: en detalje på en gammel bygning, en refleksion i en vandpyt, et upoleret glimt af naturen …
Sådan foregår det:
Tilmelding sker efter først til mølle-princippet på gribskov.nemtilmeld.dk. Der er begrænset antal pladser – så skynd dig!
Man kan tilmelde sig som enkeltperson eller som gruppe. Grupper skal blot opgive en kontaktperson.
De bedste billeder udvælges af Gribskov Kunstråd. Der lægges vægt på æstetik og kreativitet. Vinderne får gavekort til oplevelser.
De bedste to billeder fra hver deltager vil blive vist på en fælles udstilling.
VIGTIGT: Hvis der er mennesker der kan genkendes på dine billeder, så husk at indhente samtykke: Få et klart, skriftligt samtykke fra hver person (eller deres forældre, hvis de er mindreårige), før du deltager med deres billede i udstillingen. Gør mennesker på billedet opmærksomme på, at billedet vil blive brugt i en konkurrence og hvad formålet er. Du får en blanket udleveret til skriftligt samtykke sammen med kameraet.
Arrangør: Gribskov Kunstråd, med støtte fra Statens Kunstfond